Partihop straffes hårdere i kommunerne end i Folketinget
“Føj for helvede”.
Sådan skulle den gamle socialdemokratiske kæmpe, Per Hækkerup, angiveligt havde udbrudt, da han tilbage i midten af 70’erne kom forbi et større medieopbud på Christiansborg, som var i gang med at dække den konservative partihopper, Hans Jørgen Lembourn. Foragten over for dem, som svigtede bevægelsen og partiet, var afgrundsdyb.
Der er sket meget i dansk politik siden 70’erne. Ikke mindst er troløsheden stigende hos både vælgere og politikere. I 1990 var det cirka 20 procent af vælgerne, der skiftede parti fra valg til valg. Ved de seneste to valg var det over 40 procent.
I perioden 1953 til 1966 var antallet af MF’er, der skiftede parti i perioden, mellem nul og tre. I perioderne siden 1998 har tallene været mellem tre og ti.
Den stigende troløshed kommer, på trods af at det på ingen måde er gratis at skifte parti – også selvom Per Hækkerups udbrud nok ville høre til sjældenhederne i dag.
Læs hele indlægget på Altinget.